+4531262829 hej@klarparatgolf.dk

Golf i Fredericia Golf Club sæson 2018. På for-9 går man med Carlsberg i baggrunden

ENDELIG! Golf sæsonen 2018 er i gang, jeg er på græs og har sat alt ind på at forbedre mit golfhandicap.

Så skete det langt om længe. Golfbanerne landet over blev klar og tørre nok til at klubberne turde sende golfentusiasterne ud på banerne.
Således også i Fredericia Golf Club, hvor sæsonen har været i gang i nogle uger nu. Ikke uden udfordringer da man faktisk pt. ikke kan spille mere end 15 huller på den 18 hullers golfbane. Det skyldes noget forbedrende arbejde på hul 12. Dette arbejde gør at hullerne 11 og 13 også er lukkede for spil.

Men det gør ikke mig noget. Jeg spiller pt. kun for-9.
Benene skal vænnes til at gå de mange kilometer en golfrunde tager, og jeg pacer dermed mig selv og min krop. Jeg skal ikke nyde noget af at blive skadet igen ligesom sidste år.

Læs mere om min forfærdelige golfskade i 2017 her.

Men tilbage til 2018.

Golf kan være smukt

Jeg har indtil videre gået for-9 tre gange og det har været lidt op og ned. På den måde er golf et nådesløst spil. Laver du et supergodt slag, så kan du meget vel banke bolden out of bounds på næste slag eller hul.

Det var faktisk præcis det der skete for mig tredje gang jeg var ude i år. Jeg starter ganske habilt og stabilt, men det hele kulminerer på hul 8 – et par 3 hul på 128 meter. Første slag lægger jeg kort af green. Andet slag får for meget og ender lige på den lange side af hullet, men tredje slag er decideret smukt. Jeg får lavet et perfekt indspil med sandjernet, bolden tager en smuk lille bue, lander på green og triller stille og roligt i hul.

Jeg løfter armene i jubel, men der er ingen. Min medspiller – som også er min bror – reagerer med begrænset begejstring. Hans spil kørte ikke optimalt, så hans overskud var ikke overvældende.

Golf kan være ondskabsfuldt

På hul 9 går jeg kæphøj til tee-stedet. Under armen har jeg min TaylorMade hybrid M2 med regular skaft. Jeg har kun ramt den rigtig godt med denne én gang på runden, men har tanket oceaner af selvtillid på hul 8, så den skal bare have en på goddag’en.

Tror jeg.

Men mit grip og min koncentration svigter på det groveste, jeg åbner køllen og BANG!

Bolden suser ud til højre og nærmer sig faretruende Pay-and-play banen. Jeg skynder mig behørigt at råbe FORE!

Der er ingen på hullet heldigvis, men man ved jo aldrig, og hellere råbe FORE! en gang for meget end en gang for lidt, så andre golfere har mulighed for at reagere inden der kommer en golfbold blæsende.

Bolden er out of bounds og jeg tager en ny. Den ryger også out of bounds. Og jeg ender faktisk med at strege hullet.

En rædderlig afslutning, men den kunne ikke overskygge min stolthed og glæde over 3. slaget på hul 8. Det var smukt, siger jeg jer! Har du også historier om op- og nedture i samme golfrunde, så hører jeg gerne fra dig i kommentarerne.

PS: Mit golfhandicap er nu på 59.